PS-Musik

 

Startside Nyheder Udgivelser Komponister Forfattere Solister Kaerlighed... Presse Booking Bestilling Kontakt Links  


 

 

Sange om Danmark / DANSKE SANGE
 
Forord
Denne nodebog indeholder tekster og melodier med temaet – ”sange om Danmark”, det specielle danske traditionsrige begreb ”DANSKE SANGE”.

Musikken er af kapelmester og komponist Niels Bernhart, som forud for sin død i april 2008 havde forberedt en CD og en nodebog med sangene. Anledningen var Sangens År 2008, og det skulle have været en samproduktion mellem SL musikforlag og stardust musikproduktion.

Teksterne er skrevet af Karen Zubari, som har skrevet tekster til en lang række viser og sange.

Denne udgivelse i bogform gennem PS-Musik sker med tilladelse fra SL musikforlag.

Det er vores håb, at bogen vil blive modtaget med sangglæde og brugt til herlig fællessang, hyggelige timer ved klaveret eller med guitaren, eller blot som et poetisk indslag i en travl hverdag.

Med Niels Bernharts ord, som han altid afsluttede sit forord til nye nodebøger:

”Gå bare i gang – med at spille og synge... - Go’ fornøjelse”

Sofus Kornebæk, komponist, PS-Musik                                     
Karen Zubari, forfatter

HUSK: - ved offentlig fremførelse anmeldes titlerne til KODA.

 
 


Indholdsfortegnelse

1.

Sangens År

4 - 5

2.

Der er noget ved Danmark

6 - 7

3.

Nattens sidste drøm

8 - 9

4.

I landet, hvor hjerterne slår

10 - 11

5.

Danmark – for dig og mig

12 - 13

6.

Ingen anemoner er så blå

14 - 15

7.

Lollands pris

16 - 17

8.

Intet sted i verden

18 - 19

9.

Når sommer kommer

20 - 21

10.

Den snehvide svane

22 - 23

11.

Da alt sku’ deles ud

24 - 25

12.

En brik i Danmarks puslespil

26 – 27

13.

Østervang

28 – 29

14.

Danmark – det er…

30 – 31

15.

Hvor hjertet står på spidsen

32 – 33

16.

Med hjertet som chauffør

34 – 35

17.

Cadillac vejr

36 – 37

18.

Hvor langt skal bølger rejse

38 – 39

19.

En bøg og en granvoksen fyr

40 – 41

20.

Velkommen vintermånenat

42 – 43


 
 


Anmeldelse af Leif Kirkvåg, formand for Visens Venner i Danmark:


Sange om Danmark/danske sange

Et nyt sanghæfte med 20 nye danske sange med Tekster af Karen Zubari og musik af Niels Bernhart.
Sangene handler alle om Danmark, naturen, folkelivet og lidt om kærlighed.
Blandt de 20 titler er den allersidste komposition af Niels Bernhart til Karen Zubari.
Det er "Sangens år", der blev skrevet kort tid før Niels Bernhatr døde i foråret 2008.
Sangene er en kærlighedserklæring til Danmark og indeholder flere sange, der nok skal slå an,
og som har Højskolesangbogskvalitet.
Hæftet kan købes hos PS-musik. mail@ps-musik.dk

Anmeldt d. 22.11.2008

PS-Musik informerer:                               
sangens år logo farve

Så er den her – bogen med Niels Bernharts sidste sange

PS-Musik udgiver den 20. november bogen med Niels Bernharts sidste kompositioner.

I  begyndelsen af maj 2008 skulle CD’en og nodebogen ”Sange om Danmark / DANSKE SANGE” have været udgivet. Alt var forberedt, og anledningen var Sangens År 2008. En uge før udgivelsen døde Niels Bernhart, og CD’en blev opgivet.

Bogen med de 20 nye sange fik PS-Musik, med Sofus Kornebæk ved roret,  rettighederne til at udgive, og det sker nu ved et arrangement i forfatterens hjemby, Rødby.

Alle tekster i bogen er skrevet af Karen Zubari, som alt i alt gennem årene har skrevet tekster til 150 viser og sange med musik af Niels Bernhart.

Sangene i bogen handler om Danmark, om natur, folkeliv og – vel også lidt om kærlighed. Med blandt de 20 titler er den allersidste komposition fra Niels Bernhart til Karen Zubari. Det blev – måske lidt symbolsk – netop ”Sangens År” og var sangskriverparrets hyldest til sangglæden.

Torsdag den 20. november udgives bogen, og der synges viser fra samlingen i Sydlollands Viseforening i Rødby. Det sker i Blomsterparken ved en viseaften, der starter kl. 19.

Ugen efter går det løs igen: Den største viseforening på Sydhavsøerne - Visens Venner i Nyk. F. - har taget Niels Bernharts sange på programmet torsdag den 27. november. Ni solister fra foreningen vil fremføre 15 udvalgte viser med Karen Zubaris tekster, heraf størstedelen med Niels Bernharts musik. Det foregår på Katedralskolen fra kl. 19.

Bogen vil være til salg begge aftener, ligesom den kan købes gennem forlaget, PS-Musik.

Sange om Danmark / DANSKE SANGE
Musik: Niels Bernhart – Tekst: Karen Zubari. - Tekster, noder m/becifringer
ISBN 978-87-92414-01-4. Pris: kr. 120,- inkl. moms
PS-Musik: www.ps-musik.dk  mail@ps-musik.dk
 

 
  Retur til noder og sangbøger

eller gå til bestillinger
 

Startside | Nyheder | Udgivelser | Komponister | Forfattere | Solister | Kaerlighed... | Presse | Booking | Bestilling | Kontakt | Links

 Copyright PS-Musik
Hvis du får problemer eller har spørgsmål vedrørende dette websted, skal du kontakte webmaster
Sidst opdateret: 23. maj 2011.