|
| |
Solister
.jpg) |
Anja Owe
Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og kendt
fra både teater, film og TV. Instruktør og oversætter.
Nu også visesanger og -fortolker med debut på
"Kærlighed, englebørn og snorlige eksistenser". En fin sangstemme
kombineret med et talent for scenekunst gør Anja Owes fremførelse af
de 14 viser til en helt særlig oplevelse. Med personlighed og sjæl
tager hun os i hånden gennem kærlighedens univers, hvor sjov og
alvor veksler med drømme og uventede pointer.
En god start på en ny og spændende karriere. |
|
 |
Per Parbst
Udover at komponere og skrive poetiske og mundrette
tekster, er Per Parbst en fremragende solist og visefortolker.
Hver enkelt sang giver Per den helt rette stemning med på vejen. Vi
lytter og gribes, og han slipper os først, når musikken klinger ud. Det
er sådan, viser skal fremføres - ud over rampen og "rent ind".
Dejligt der stadig findes folk af Pers støbning, som mestrer denne
sjældne kunst. |
|
 |
Vibe Lauth
Med sin melodiske stemme, udstråling og personlighed
giver Vibe Lauth både Dansktop og Viser en helt suveræn fortolkning.
Med et væld af succeser og fast plads på hitlisterne landet over har
Vibe sunget sig ind i danskernes hjerter.
Både på CD og på scenen, sammen med dygtige musikere og førende
komponister som bl.a. Sofus Kornebæk og i sin tid også Niels Bernhart,
har Vibe bevist sit talent som en utrolig alsidig kunstner. |
|
 |
Pele Møller Band - solist:
Ajaaja Gabrielsen
Pele Møller er en kendt
grønlandsk kapelmester. Har bl.a. spillet for Kongehuset og har
udgivet flere CD'er.
Sammen med den kendte grønlandske sangerinde og skuespiller Ajaaja
Gabrielsen har Pele Møller indspillet og udgivet en stribe
evergreens på grønlandsk.
CD'en sælges bl.a. ombord på flyet til Grønland, og den distribueres
i Danmark gennem
PS-Musik.
|
|
|